Styrkende. På grund af sin karakteristiske duft meget anvendt som krydderi i Mellemøsten.

Bukkehorn blev i slutningen af det sekstende århundrede kaldt "græsk hø" i Danmark som i flere andre vesteuropæiske lande. Romerne indførte planten fra Grækenland, hvor de fandt det var en lige så almindelig afgrøde som hø. Derfor fik planten det latinske artsnavn foenum-graecum, der sim­pelthen betyder "græsk hø". Navnet buk­kehorn skyldes plantens lugt (af buk) og de let buede frugter (horn). På tysk indføjes også, at bladene ligner kløver, Bockshornklee. Bukkehorn er en indtil 80 cm høj enårig urt med trekoblede blade, flødefarvede blomster og tynde buede bælge. Hver frugt indeholder mere end tyve flade gulbrune frø, ca. 3 mm lange. De gamle ægyptere spiste planten som grøn sag og brugte frøene til røgelse og ved balsamering.