Forsiden | Tilbud | Nyheder | Fragt | Kundecenter | Til kassen

0 Vare(r) 
I alt 0,00 DKK
søg
 
Forretningsfilosofi
HelseHelse – den lille butik med det store udvalg.
HelseHelse har et af Danmarks største vareudvalg inden for økologiske fødevarer, kosttilskud og skønhedsprodukter. Og det er helt bevidst. Ægteparret Carsten og Christel Holm driver HelseHelse og gennem netbutikken kan man vælge mellem flere end 5000 forskellige produkter.  Desuden er Carsten og Christel altid åbne for at tage nye produkter ind efter kundernes ønsker.
 
Carsten og Christel ønsker ikke at begrænse deres udbud og vil samtidig gerne tilbyde lækre, sunde produkter til en pris, der er til at betale. De kan ofte tilbyde bedre priser end de vejledende, da de holder driftomkostningerne nede.
 
Carsten og Christel har desuden valgt at have et stort udvalg, fordi det bør være op til kunderne selv at vælge, hvilke produkter, der er de rigtige for dem. De rådfører sig ofte med uddannede kostvejledere og alternative behandlere, når nye produkter skal udvælges. Samtidig ønsker de at lade det endelige valg være op til dem, der skal spise maden, smøre cremerne på kroppen eller synke kosttilskuddene.
Derfor forsøger Carsten og Christel så vidt muligt, og hvor det er relevant, at lade en grundig produktbeskrivelse følge præsentationen af produkterne, samt at svare på spørgsmål, hvis oplysningerne på hjemmesiden ikke er fyldestgørende.
HelseHelses kunder er altid velkomne til at sende en mail eller at ringe direkte med spørgsmål, så det bliver muligt at træffe det oplyste valg.
 
Menneskene bag
Der er mennesker bag skærmen
HelseHelse ejes og drives af ægteparret Carsten og Christel Holm. Carsten arbejder fuld tid med at servicere HelseHelses kunder, tage imod, pakke og sende bestillinger, bestille nye varer hjem og alt andet, der skal til for at drive en servicemindet og nærværende netbutik.
 
Christel arbejder fuld tid som pædagog, men med vekslende arbejdstider, som tillader, at hun er en mindst lige så aktiv del af butikken. Christels egen store interesse for en sund og balanceret livsstil gør, at hun især er med til at udvælge, og til tider afprøve, nye produkter.
 
Den personlige interesse driver værket
HelseHelse begyndte med Carsten og Christels egen interesse for den sunde, økologiske livsstil og drives stadig af den. Parret trækker på viden fra de med erfaring i branchen og fra de behandlere, familien også selv benytter sig af og samarbejder med. Flere forskellige behandlere bidrager med deres viden for at være med til at skabe et helhedsbillede af mennesket og behandlingsmulighederne. Carsten og Christel finder det vigtigt, at man ikke kun fokuserer på én del, men alle aspekter, både de fysiske og de psykiske.
 
Især for Christel vokser interessen og behovet for viden om den sunde livsstil konstant. Derfor følger hun helsemarkedet tæt, læser op på produktnyheder og deltager løbende i kurser.
Hun er særligt interesseret i den antroposofiske homøopati. Det er en behandlingsform, der er balancesøgende og ikke blot bekæmper symptomer på sygdom, men søger mod den egentlige årsag til problemerne. Behandlingen opfattes som et givtigt supplement til konventionel medicin.
 
Christel er dog, som hun selv siger, ikke fanatisk. Det nytter ikke at følge en bestemt ’opskrift’ på den rigtige levevis religiøst, og dårlig samvittighed hjælper ingen. Derfor opfordrer hun og Carsten deres kunder til på et oplyst grundlag selv at vælge produkter, der passer netop dem og deres livsstil. Og så gør det jo ikke noget, at det samtidig er lækkert.
 
Historie
Fra lokalbutik i byen til butik på nettet
HelseHelse startede i 2006 som en lokalbutik i byen Haslev på Sjælland. Ægteparret Carsten og Christel Holm fattede interesse for den sunde, økologiske livsstil, men savnede dels en butik i deres nærmiljø og dels produkter, der var til at betale. Da de ikke fandt deres behov mødt, åbnede de selv butik med mulighed for bestillinger over internettet.
 
Ægteparret Carsten og Christel Holm tilstræber at drive en netbutik, der skal være lige så tilgængelig og gennemskuelig som den lokale landsbykøbmand, man altid har kendt. De er aldrig længere væk end et telefonopkald, og vil meget gerne være i tæt kontakt med deres kunder. Alle henvendelser og spørgsmål, store som små, er altid velkomne.


Helsehelse - Skuderløsevej 32 - 4690 Haslev - Tlf. 70 22 70 33 - Cvr. 28 45 57 55 - Sydbank 8010-1412809