Homøopatisk Nosodecomplex terapi, er udviklet ud fra Hahnemann’s velkendte lighedsprincip, ”lige skal helbrede lige”. Det betyder at midlernes sammensætning alle er synkroniseret efter lighedsprincippet, således at virkningen bliver målrettet imod lidelsen.

Selve ideen med nosoder er udviklet af den Tysk/Schweiziske læge Paracelsus (1493-1541). Han udviklede det første biologiske lighedsprincip indenfor lægemidler, hvor han i bogstavsliske forstand, tog noget af patientens sygdomssekret, brændte det og gav asken tilbage til patienten I dag er alle nosoder fremstillet under streng farmaceutisk kontrol.

Brugen af nosoder harmoniserer godt med Hahnemann’s lighedsprincip, hvor vi foruden at følge homøopatiens grundprincip, også bliver i stand til at tilføre et biologisk lighedsprincip, forstået på den måde, at vi tilfører et spejlbillede af sygdomme, og i homøopatien er sygdommens opståen forbundet med lighedsprincippet. I homøopatisk nosodeterapi er det den molekylære biologi, den fysiologiske proces og de fysiopatologiske forstyrrelser, der danner grundlaget for et forenklet biologisk lighedsprincip.

Indtagelsen af homøopatiske lægemidler skal ikke afholde patienten fra lægebesøg, men indtagelsen af nosodecomplexer kan foregår samtidig med lægens behandling, eller efter aftale med lægen.