Menu

Varen tilføjes til din kurv

Kunne ikke tilføje til kurven

Gå til kurven

    Opdaterer din indkøbskurv

    cart-loader

    Alt om fiskeolie

    08/12/15 14.46

    Man skal ikke lede ret længe, før unaturlige vægttabs-supplementer dukker op på markedet af sundhedsprodukter. Efterspørgslen har de seneste årtier været voksende indenfor disse ”stofskifteboostere” i sammenhæng med ønsket om, at vægttab ikke kan ske hurtigt nok. Men de personer, der forsøger sig med sådanne piller, oplever oftest en række ubehagelige sideeffekter såsom angstpræget nervøsitet, ængstelighed og rastløse fornemmelser i ben og arme.

    Det er her fiskeolie og dens virkning fungerer som et symptomfrit alternativ! Rig på omega-3 fedtsyrer, vitaminer og mineraler kan olien nemlig være med til at optimere en række kropslige funktioner – uden at man oplever store energisvingninger i løbet af dagen som ved andre supplementer. Men hvordan er det så lige, at fiskeolie kan føre til vægttab og øget muskelstyrke? Læs med her, hvor vi præsenterer 5 fordele ved at inkludere fiskeolie i din dagligdag.

    Hvad er fiskeolie?

    Fiskeolier er en række umættede omega-3 fedtsyrer ved navn EPA og DHA, der i kroppen integreres i cellernes membran-lag i kroppen (kilde: Hjerteforeningen). Herefter omdannes olien gradvist til såkaldte eikosanoider, der udsender en række afgørende hormonsignaler, hvilket du vil kunne læse meget mere om senere i artiklen. Fiskeoliesupplementer er normalt produceret ved ekstrakt fra ansjoser, sild, sardiner og laks samt lignende fede fiskearter. De fleste fiskeoliekapsler eller flydende tran-former inkluderer vitamin E, idet vitaminet rummer en konserverende egenskab, samtidig med at det fremmer en række sundhedsmæssige fordele.

    Vitaminerne og mineralerne i selve fiskeolien vedrører stort set alle former, hvorfor olien i lægevidenskaben også anses som et af de mest effektive kosttilskud, der kan være med til at sikre en række vigtige kropslige funktioner. Læs blot en række af fordele ved indtagelse af kapslerne med fiskeolie nedenfor!

    5 fordele ved fiskeolie

    #1 Fiskeolie kan fremme forbrændingen af overflødigt kropsfedt og føre til vægttab

    Essentielle fedtsyrer
    I mange år har man via omfattende videnskabelige undersøgelser og forsøg anerkendt det faktum, at fiskeolie kan føre til vægttab. Listen over grunde til, hvordan dette egentlig lader sig gøre, er voksende og stadig i udvikling. Men først og fremmest er det indholdet af de velkendte omega-3 fedtsyrer, der spiller den vigtigste rolle som vægttabsfremmende komponent. Kroppen kan nemlig ikke selv producere de såkaldt essentielle fedtsyrer, der blandt andet indgår i fisk, hvorfor det er nødvendigt at indtage disse igennem kosten.

    Netop disse fedtsyrer er blandt andet med til at vedligeholde et sundt blodomløb, hvilket er afgørende for velfungerende fedtforbrænding og stofskiftefunktion.

    Beskyttende egenskaber
    Fiskeolie omdannes ikke til fedt i kroppen. I stedet benytter kroppen sig af det høje fedtindhold i olien til at opbygge et beskyttende, elastisk lag omkring cellerne og herved mindske chancen for bakterieangreb og lignende. Det er dog ikke kun omega-3 fedtsyrer, kroppen benytter sig af i denne forbindelse. Men undersøgelser viser, at lige præcis fiskeolie - i modsætning til andre fedtkilder - forbedrer insulinaktiviteten via den beskyttende omkredsning af celler.

    Vægttab via insulinstabilisering
    Når hormoner via oliens omega 3 fedtsyrer formår at øge insulinfølsomheden er kroppen samtidig sikret et bedre udgangspunkt for forbrænding af overflødigt kropsfedt. Har man en lav insulinfølsomhed er det nemlig langt sværere at tabe sig end normalt. En høj insulinfølsomhed betyder omvendt, at tilstrækkelig næring transporteres hurtigt ud til kroppens muskler og gør disse i stand til at arbejde effektivt og ’smelte’ unødigt fedt væk.

    Derfor er det afgørende at indtage fedtsyrer i form af omega-3, der jo netop er essentielt i fiskeolie.Læs mere om insulinfølsomhed i fjerde punkt.

    Dokumenteret vægttab
    I 2010 offentliggjorde American Journal of Clinical Nutrition resultaterne fra forsøg, hvor man dokumenterede signifikante vægttab hos forsøgspersoner, der over en længere periode indtog fiskeolie hver dag. Siden hen er der foretaget flere forsøg, der viser et bemærkelsesværdigt procentfald i kropsfedt blandt overvægtige, der indtager 15 gram fiskeolie om dagen. Således er det på mange måder bevist, at fiskeolie HAR en positiv indflydelse på den kropslige funktion i forhold til et eventuelt ønske om vægttab. Det findes ingen danske undersøgelser der påviser effekten.

    #2 Fiskeolie kan fremme opbygningen af nye muskler og vedligeholde muskelfunktionen

    Mindsker højt kortisol niveau
    Det er klinisk påvist igennem en række undersøgelser, at indtagelsen af fiskeolie kan være med til at sænke mængden af stresshormonet kortisol i kroppen. Et højt niveau af dette hormon kan føre til en ubalance i alle kroppens systemer, idet hormonet så at sige igangsætter en slags kædereaktion af stressbaserede faresignaler. Som et resultat af dette har kroppen svært ved at koncentrere sig om en række vigtige funktioner, hvilket eksempelvis vedrører den almene muskelfunktion og evne til at syntetisere proteiner. Når stressniveauet stabiliseres via omega-3 fedtsyrernes effekt, kan kroppen koncentrere sig om at opbygge muskler hurtigere, da essentielle næringsstoffer desuden pumpes ud til kroppens celler langt hurtigere.

    Cellernes funktion
    Muskelcellemembranerne styrkes, så snart omega-3 fedtsyrerne omdannes til et beskyttende lag af afgørende næringsstoffer. Når cellerne fungerer tilstrækkeligt er det både nemmere og mere effektivt at opbygge muskelfibre i kroppen som følge af den forbedrede proteinsyntese samt de muskelskabende mekanismer. Dette går hånd i hånd med de forbedrede insulinniveauer, som fast indtagelse af fiskeolie på positiv vis kan medføre.

    Naturlig doping?
    Faktisk har de anabolske effekter i fiskeolie gjort, at flere atletik- og sportsinstitutioner har måtte afskære omega 3 olierne i deltagernes diæter, idet det giver en uretfærdig fordel for de atletikklubber, der har råd til at købe disse supplementer til deres atleter. Der er altså således i enkelte sportsmæssige sammenhænge tale om, at man anser fiskeolie for en slags doping - men vel at mærke en naturlig og uskadelig af slagsen. Dette siger en hel del om, hvad fiskeolie egentlig kan i og med, at øget muskelstyrke samt et styrket atletisk niveau er dokumenteret ved indtagelse.

    #3 Fiskeolie er antiinflammatorisk og har positiv indflydelse på immunforsvaret

    Behandling af sygdomme
    Af gode grunde indgår fiskeolie oftest i behandlingen af kroniske led- og blodsygdomme på baggrund af de dokumenterede effekter. Omega 3 fedtsyrer rummer nemlig en række betændelses- og irritationsdæmpende komponenter, der blandt andet modvirker åreforkalkning og smerter i forbindelse med gigtrelaterede sygdomme. Således anses fiskeolie også som en effektiv antiinflammatorisk komponent.

    Antiinflammatoriske fordele
    De antiinflammatoriske egenskaber i fiskeolie er en principiel grund til, at man kan opnå vægttab ved daglig indtagelse. Man sætter nemlig oftest lighedstegn mellem et højt kortisol niveau og inflammatoriske tilstande i kroppen, hvorfor betændelse og irritation sænkes, når stresshormonmængden ligeledes går ned. Overflødigt fedt på kroppen producerer høje mængder kortisol, hvorfor fedme oftest medfører en række inflammatoriske tilstande i form af diabetes og blodssygdomme. Forskere fra AJCN (American JourncalClinical Nutrition) påpeger, at de antiinflammatoriske fordele i fiskeolie vedrører følgende;

    Styrket evne til at udrense og detoxificere affald og bakterier i kroppens systemer, styrket cellesundhed og evne til at opbygge muskler i form af muskelcellemembranernes forbedrede tilstand stabilisering af kroppens hormoner overskudspræget og positiv mentalitet – styrket psykisk helbred

    Således er der altså en række antiinflammatoriske fordele i fiskeolie, som kan ændre din hverdag fuldstændigt. Især hvis du kæmper med et dårligt immunforsvar, stress og manglende overskud.

    #4 Fiskeolie øger insulinfølsomhed og opretholder et sundt stofskifte

    Oplagt til behandling af diabetes
    Som tidligere beskrevet medfører omega-3 fedtsyrerne, at insulinfølsomheden forbedres og næringsstoffer herved lettere når organer og celler i kroppens systemer. Insulin har en afgørende funktion i transporten af glukose fra kulhydrater rundt til kroppens muskler, som først funktionerer tilstrækkeligt ved en høj insulinfølsomhed. Insulin binder sig ikke effektivt til glukosen hos diabetesramte eller hos folk med lav insulinfølsomhed, hvorfor fiskeolies celleoptimerende effekter er oplagt i behandlingen. Omega 3 fedtsyrerne sætter sig nemlig som et lag omkring cellerne og gør det nemmere for celle-receptorerne at binde sig til insulinen.

    Stofskifte-boost
    Som følge af den forbedrede insulinfølsomhed vil stofskiftet fungerer langt mere optimalt, idet musklerne hurtigere får glukosebaserede næringsstoffer og derfor arbejder effektivt. At muskelfunktionen er velfungerende er afgørende for stofskiftefunktionen og evnen til at forbrænde.

    Således kan man sige, at man via sikringen af en høj insulinfølsomhed igennem fiskeolies positive indflydelse på cellemembranerne, vil kunne opnå et hurtigt stofskifte. Og det er for de fleste velkendt, at et hurtigt stofskifte er målet at gå efter, hvis man ønsker en slank og stærk krop.

    #5 Fiskeolie kan stabiliserehjerteproblemer og reducere et højt blodtryk

    Styrkelse af hjertefunktionen
    At fiskeolie har en positiv virkning på hjertefunktionen fremgår blandt andet på Hjerteforeningens hjemmeside, hvor en række dokumenterede effekter i forbindelse med hjerteproblemer præsenteres. Foreningen har udlagt følgende områder, hvori fiskeoliens positive effekt består:

    • Stabiliserer hjerterytmen (lavere risiko for hjerterytmeforstyrrelser)
    • Udvider blodkarrene (blodtrykket falder)
    • Modvirker blodets sammenklumpning (forebygger blodpropper)
    • Dæmper betændelse i bl.a. blodkar (modvirker åreforkalkning)
    Overstående resultater ved fiskeolieindtagelse er ligeledes et resultat af omega-3 fedtsyrernes cellemembranstyrkende komponenter som tidligere beskrevet. De biologiske virkninger via udsendelse af hormonlignende signalstoffer er nemlig afgørende for en god hjertefunktion og forebyggelse hjertekarsygdomme.

    Anden virkning ved fiskeolie
    Listen over fordele ved indtagelse af fiskeolie er som tidligere beskrevet i voksende udvikling, men overordnet vedrører de resterende følgende punkter:

    • Bremser ældningen af kroppens arterier
    • Reducerer triglycerider i kroppen
    • Forebygger en række hudproblemer; acne, eksem og psoriasis
    • Reducerer problematiske tilstande i øjne (sløret syn, tørhed)
    • Mindsker mængden af kortisol hormonet i kroppen og forebygger herved stress

    Vælg den bedste fiskeolie

    Fokus på kvalitet
    Når man som forbruger skal udvælge den perfekte fiskeolie, er det først og fremmest vigtigt at fokusere på kvalitet. Man får nemlig i høj grad, hvad man betaler for, hvad gælder de forskellige olieformer. Derfor har vi listet en række af vores egne fiskeolieprodukter nedenfor, idet vi nøje har udvalgt olier, der lever op til de bedst mulige standarter. Det er afgørende, at man vælger kvalitetsolier, idet man ellers vil kunne risikere en manglende sundhedsvirkning eller måske endda et forhøjet indhold af forurenende opponenter i blodet.

    At foretrække er derfor at vælge en fiskeolie baseret på sardiner og ansjoser, da disse fisk har en lav levetid og derfor ikke når at opsamle så mange affaldsstoffer fra havene.

    Vi tilbyder netop overstående olieform baseret på sardin- og ansjosfisk i topkvalitet fra Omega Care. At fiskeolie ikke ligefrem smager fantastisk, skal ikke være nogen hemmelighed, men denne fra OmegaCare har en frisk appelsinsmag, der overdøver den værste smag af fisk. Du finder fiskeolien her>>

    Fiskeolie på kapsler
    Foretrækker man at indtage fiskeolie i kapselform, anbefaler vi Nordic Naturals med citronsmag - Se her eller PurePharma’s version - Se her Begge er i udsøgt kvalitet, hvor en stærk holdbarhed og virkning garanteres.

    Tag et kig i vores sortiment af andre fiskeolieprodukter ved at indtaste ”fiskeolie” i søgefeltet. Held og lykke med at finde dét fiskeprodukt, der kan levere lige præcis det, du ønsker.

    Posted in Artikler By

    Mikkel Cort