Flere og flere danskere forsøger sig med utallige diæter og vægttabsprogrammer, men det endelige resultat er oftest ikke så positivt som først antaget. Sommetider står vægten simpelthen bare stille – ligegyldigt hvor hårdt man forsøger sig med kalorierestriktioner og motion.

Mange oplever endda også overspisning i meget udbredt grad efter at have opgivet de enkelte kure.Her kan du læse om 5:2 diæten og finde idéer til en kostplan for dine fastedage. Den psykologiske dimension ved diæt

- Problemerne ved kalorierestriktion

Når vi igennem adskillelige diæter træner vores hjerne til at fjendtliggøre forskellige former for mad, hvilket oftest indebærer hvidt brød, pasta og lignende kulhydrater, sker der faktisk en helt modsat virkning end den oprindeligt ønskede. Kroppen går nemlig i en form for stresstilstand, når vi på alle ugens dage udfører kalorierestriktioner, hvilket bremser et eventuelt vægttab.

Nogle diæter går helt ned til et krav på 1300 kalorier om dagen for at opnå et effektivt vægttab. I forhold til den psykologiske dimension kan et så lille kalorieindtag hver dag udløse stress- og angstrelaterede symptomer, der har rod i en forværring af stofskiftet.

Stofskifte og kalorierestriktion

De metaboliske processer i kroppen, der helt overordnet indebærer vores evne til at forbrænde menes at blive influeret negativt, når vi skærer voldsomt ned på kalorieindtaget (alle ugens dage).


En slags langvarig faste sættes nemlig i gang, når man integrerer en diæt baseret på kalorierestriktion, hvor hormoner i kroppen går i ”stresstilstand” og sætter en dæmper på fedtforbrændingen.

Hormonerne fortæller med andre ord kroppen, at den sulter, hvorfor kroppens celler ønsker at ”holde” på fedtet. Når de metaboliske processer hæmmes over en længere periode, tager det herefter enormt lang tid at komme tilbage til en normal forbrændingstilstand, da kroppen så at sige først er nød til at reparere sig selv.

5:2 diæten - og langvarig vs. kort faste

Det er dog i denne forbindelse vigtigt at differentiere mellem de forskellige ”faste” længder. Følger man eksempelvis en diæt, der kræver et kalorieindtag på maximum 1400 kalorier om dagen, vil kroppen som følge af det lave madindtag gå i en slags sulte- og fastestrejke på trods af, at man altså alligevel indtager lidt mad i løbet af dagen. Det er først efter, at kroppen over en længere periode har lidt under kalorierestriktioner, at faresignalerne og stresshormonerne udskilles og langsommeliggører vægttabsprocessen.

Debatten går nu på, at korte fasteperioder med lave kalorieindtag (ca. 500 kalorier for kvinder og 600 kalorier for mænd), der eventuelt indbefatter én eller to dage om ugen, faktisk har en gavnlig virkning på de metaboliske processer. Populært kendt som 5:2 diæten.

Affaldsstoffernes udskillelse

Studier viser, at dét at faste nogle dage om ugen med mellemrum kan forebygge en lang række sundhedsrelaterede problemer. Kroppen får et slags boost ved at faste over en kortere periode, da kropslige processer sættes i gang, hvilket desuden medfører en ny klarhed i hjernen og følelsen af at være mere oplagt.

Når kroppen ikke indtager store mængder mad, begynder cellerne i stedet at reparere, udrense og fornyes, da fordøjelsesprocesserne jo pludselig ikke længere er hovedfokus. Der sker en meget positiv effekt, når vi over kortere perioder holder pause fra store måltider mad. Ophobede affaldsstoffer i kroppen bliver i stedet udskilt og reduceret drastisk. Det er kernen i den udbredte 5:2 diæt.

5:2 diæten handler om balance

Når mængden af affaldsstoffer er reduceret, fungerer kroppens celler, processer og generelle ”gøremål” så godt, at man via den genfundne balance oplever et psykisk boost af positivitet. En positivitet, der skaber overskud og lyst til omfattende arbejdsopgaver i hverdagen.

Vi mennesker er, ifølge mange professorer og læger på området, ikke lavet til at skulle spise så mange måltider i løbet af dagen, som vi gør. Tænk bare på jægerne i fortidens stenalderperioder, hvor man langt fra spiste 3 måltider om dagen og i stedet først fik mad indenbords, når man havde et bytte.

Fastestrategi ved en 5:2 diæt

Det er ud fra overstående vision, at den engelske personlighed Michael Mosley i samarbejde med flere eksperter og læger har skabt den såkaldte 5:2 diæt.

Ud fra ideen om, at vi mennesker ikke behøver mad hele tiden, men i stedet har godt af at holde pauser fra de store madindtag og ”rebooste” kroppen, er 5:2 diæten en fantastisk mulighed for langvarigt vægttab, der rent faktisk holder.

Du kan spise hvad du vil

Det mest banebrydende og opmærksomhedsvækkende ved 5:2 diætens filosofi er, at du i princippet kan spise hvad du vil på alle de dage, du ikke ”faster”.

For de dage, hvor fasten skal ligge, gælder det at:

Kvinder må indtage 500 kalorier
Mænd må indtage 600 kalorier

Det er vigtigt for et optimalt vægttab, at indtagelsen af mad er reduceret drastisk på fastedagene. Nu tænker du måske noget i retning af, hvor meget mad 500 kalorier egentlig er? Her er en række eksempler på måltider til en 500 kaloriers dag:

Idéer til kostplan ved en 5:2 diæt

Vælg ét måltid fra hver gruppe i nedenstående kostplan, når du er i fasteperioden af din 5:2 diæt.

Morgenmad

1 æg med tre asparges og lidt pepper – 93 kalorier.
300 gram frugt salat: melon, klementiner, pærer, jordbær - 95 kalorier
100 gram græsk yoghurt eller skyr og 50 gram jordbær – 96 kalorier

Frokost

Grøn salat med 150 gram kyllingebryst (uden skind) og citron juice/pepper dressing – 195 kalorier
Skinke og salat på rugbrød – 190 kalorier
Tomatsuppe (1 lille portion) – 185 kalorier

Snacks

Sort kaffe – 2 kalorier
Grøn te (anbefales) – 0 kalorier
Te med mælk – 19 kalorier
Masser af vand!

Aftensmad

To æg (røræg) på et tyndt stykke rugbrød – 199 kalorier
50 gram spaghetti med Urtekram tomatsauce (pastasauce) – 208 kalorier
Hellefisk med 120 gram kogte kartofler og 85 gram ærter – 201 kalorier