Menu

Varen tilføjes til din kurv

Kunne ikke tilføje til kurven

Gå til kurven

    Opdaterer din indkøbskurv

    cart-loader

    Er hvedegræs den bedste superfood?

    14/12/15 10.22

    Overalt bliver den nye ”superfood” hvedegræs omtalt som en sand mirakelmager. Men hvad er det egentlig?

    Hvad er hvedegræs?

    Som navnet antyder, er det en plantebaseret vare og en underart af en græsfamilie. Hvedegræs tilbydes først og fremmest igennem juice eller pulverkoncentrat. Hypen omkring denne specielle græssort går på dens helende effekter og vitaminrige egenskaAnkerber, hvorfor man i sundhedsverdenen – med god grund – ser hvedegræsprodukter alle vegne. Læs med i artiklen og få inspiration til, hvordan du inkluderer den fantastiske superfood i din hverdag!

    I biologiens verden er der skrevet bøger med forklaringer på de utallige græssorter og hvordan disse differentierer sig fra hinanden. Hvedegræsset er til forskel for andre græsarter én af de mest effektive urter, hvad gælder indholdet af mineraler, aminosyrer, enzymer og vitaminer. Man siger, at græssorten både kan gro inden- og udendørs, men det anbefales at indhente den type, der har groet på økologiske marker. Græsset tager et halvt år om at blive fuldstændigt klart til høstning (fra efteråret til og med foråret) og skal derfor også stå igennem vinteren, men kræver meget sol i forårs- og sommermånederne, ligesom tilstrækkelig regn også er afgørende.

    Historien bag

    Det er dog ikke først i nutidens samfund, at hvedegræs har fået stor opmærksomhed. Helt tilbage til 1930’erne præsenterede adskillelige læger alle sundhedsfordelene ved at indtage græsset.

    I 1970’erne fik superfood'en endnu en bølge af hype, og netop i denne periode var det juiceformen, der opnåede stor interesse. Den klassiske hvedegræsjuice består af noget så simpelt som blendet hvedegræs (enten friskt eller i pulverform) og vand og blev drukket som en slags energi-shot i løbet af dagen af de få, der havde mulighed for at få fat på delikatessen. I dag inkluderer de fleste en eller anden form for citrus og eventuelt ingefær i blandingsprocessen for at give juicen et ekstra kick.

    De omfattende opmærksomhedsbølger på den unikke græssort menes dog at have eksisteret i flere tusinde år. I oldtiden var det nemlig også blandt mennesker (og dyr) populært at indtage græsset på baggrund af dets høje væskeindhold og mættende egenskaber.

    Klorofylet gør forskellen

    Ordet klorofyl associerer hurtigt tankerne mod biologiske begreber som fotosyntese og lignende, men klorofyl er faktisk meget mere end det. Det er nemlig først og fremmest det høje indhold af klorofyl i hvedegræsset, der medvirker til de største sundhedsmæssige virkninger og fordele. Klorofyl er rigt på magnesium, hvilket ved indtagelse kan styrke både muskler og knogler samt kroppens resterende organer. En anden fordel ved at indtage grøntsager og urter, der er rigt på klorofyl, er en stabilisering af blodtrukket. Indtager man magnesium i kosten igennem klorofylrigt grønt vil et eventuelt højt blodtryk kunne reduceres. Magnesium er desuden med til at holde blodgennemstrømningen velfungerende.

    Vitamin K og blodsygdomme

    Blodsygdomme rammer desværre flere og flere i nutidens samfund. Derfor er det oplagt at øge et indtag af vitamin K, hvilket netop fås igennem en grøn urtesort som hvedegræs med det høje indhold af klorofyl. Vitamin K optræder som et af de mest afgørende komponenter til at mindske blodsygdomme og giver desuden kroppen en evne til at størkne blodet effektivt og tilstrækkeligt. Overdreven blødning sker i øget grad jo ældre man bliver – især hvis man ikke indtager nok vitamin K. Så det er bare med at komme i gang med at forebygge blodsygdomme!

    Superfood med utallige fordele

    Bøger, artikler og hjemmesider er fyldt til randen med informationer omkring alle de positive fordele. Her er listet de mest omtalte af slagsen:

    Hvedegræsjuice er i dag et af de bedste kilder til klorofyl i det moderne samfunds udvalg af fødevarer – og indeholder helt op til 70 % klorofyl. Klorofyl er den vigtigste komponent i kosten til at supplere blodrenselse og generel blodoptimering i kroppen. Har effektive, helende egenskaber. Urten indeholder alle mineraler, der hidtil er kendt samt vitaminerne, A,B-complex, C, E, 1 og K. Er rigt på proteiner og indeholder hele 17 aminosyrer, som jo er byggestenene til proteindannelse Kan med klorofylets rige indhold af enzymer langsommeligtgøre aldringsprocesserne i kroppens organer Videnskaben har dokumenteret klorofyls evne til at rense bakterier væk fra kroppen, hvorfor hvedegræsset fungerer som en fantastisk udrensnings og ”detox” komponent

    Indvirkning på diabetes

    Det er i flere videnskabelige sammenhænge blevet bevist, at hvedegræsset forbedrer insulinproblemer og inflammationstilstande inkluderende diabetes og andre sukkersygdomme, da det høje klorofylindhold stimulerer og forøger produktionen af hemoglobin i kroppen. Hemoglobin er et kemisk stof i de røde blodceller, som bærer på ilt/oxygen, hvilket er afgørende for at forbedre forskellige sygdomstilstande og heriblandt altså diabetes.

    Græsset har endvidere en stabiliserende og balancerende effekt, hvilket netop er afgørende for forebyggelse af diabetes, ligesom hvedegræsjuice ligeledes fungerer fantastisk hos diabetesramte patienter.

    Affaldsstoffer udrenses

    Når man søger at forbedre inflammationstilstande i kroppen er det afgørende at se på roden til de kropslige problemer, hvilket oftest bunder i ophobede affaldsstoffer. Når affaldsstoffer hober sig op vil organer og celler ikke altid fungerer så effektivt og optimalt som muligt. Spændinger, myoser og sygdomsrelaterede problemer er i mange sammenhænge et resultat affaldsstoffernes vej og virkning i kroppen – derfor er det afgørende at søge at udrense disse affaldsstoffer.

    Hvedegræsjuice fungerer som tidligere beskrevet som en fantastisk, udrensende detox komponent til netop at udrense affaldsstoffer og formindske inflammationstilstande med dets høje indhold og næringsstoffer, vitaminer og mineraler.

    Inspiration og hvedegræsprodukter

    En klassisk inkludering af hvedegræs i kosten sker som tidligere nævnt igennem juice – køb pulver til hvedegræsjuice lige her Pulveret opblandes med vand eller puttes eventuelt i blendet grøntsagsjuice med andre vitaminrige grøntsager for en fantastisk effekt.

    Ligeledes anbefaler vi Pukkas klorofylrige Clean Greens te, der er en blanding af grønne fødevarer såsom spirulina, grønkål-spirer og selvfølgelig hvedegræs for et ultimativt detox-boost! Hjælp kroppens naturlige udrenselsesproces og mindsk affaldsstoffer ved at drikke et par kopper af denne friske og velsmagende te hver dag.

    Find også mange flere produkter ved at gå til varekategorien

    Posted in Artikler By

    Mikkel Cort